Finanscontroller søges til Forsvarsministeriets departement Hjemmeværnskommandoens Økonomiafdeling
Økonomiafdeling, Forsvarsministeriets departement
samt den økonomiske styring og kontrol af Hjemmeværnet. Vi skal sikre, at vi får mest muligt for
pengene ved aktiviteter til gavn for Danmarks sikkerhed – aktiviteter der varetages af Hjemmeværnets cirka 43.000 frivillige.
Vores primære opgave er dermed at sikre, at der er overensstemmelse mellem ressourcer og aktiviteter
i Hjemmeværnet, og således understøtte opgaveløsningen i Hjemmeværnet, der primært varetages af frivillige, og som bl.a. indebærer omfattende uddannelse samt støtte til Forsvaret, Politiet, SKAT, Redningsberedskabet m.fl.
I de senere år har Hjemmeværnet endvidere bidraget til løsning af grænsekontrolopgaven for politiet,
ligesom Hjemmeværnet i væsentlig grad har støttet i forbindelse med den globale sikkerhedssituation, bidraget til værtsnationsstøtten afledt af krigen i Ukraine samt vores samfundsberedskab.
Om stillingen
Som dit primære arbejdsområde varetager du opgaver i forbindelse med vores finanslov, og dermed eksternt rettede bevillings- og udgiftsopfølgning. Du vil blive omdrejningspunkt for vigtige arbejdsopgaver vedr. bevillingsstyring og ekstern ledelsesinformation og revision, eksempelvis:
-Koordination og udarbejdelse af finanslovsforslag, lov om tillægsbevilling og rammerettelser.
-Kontaktperson for Rigsrevisionen og Forsvarsministeriets Interne Revision samt intern koordination af revisionsarbejdet (evt. stedfortræder).
-Ledelsesinformation og udgiftsopfølgning.
-Løbende redegørelser til Forsvarsministeriet og lejlighedsvis dialog med øvrige styrelser.
-Økonomiske aspekter ved forsvarsforlig.
-Mødeforberedende materiale og redegørelser til ledelsen.
Forudgående erfaring med sådanne arbejdsopgaver vil være en fordel, men interesse for opgaveporteføljen er mindst lige så vigtig. Motiveres du af, at arbejde med sådanne opgaver, vil du således være en god kandidat til stillingen.
Du indgår i en afdeling, der er en integreret del af Forsvarsministeriets departement, og du har derfor
en del interaktion med øvrige økonomiområder inden for Forsvarsministeriets spændende koncern. Vi vægter din personlige work-life-balance højt, og der vil således være gode muligheder for at lave individuelle aftaler i forhold til dine behov.
Der skal påregnes et mindre antal rejsedage i stillingen, primært til København.
Som person sætter du pris på gode relationer til kollegaer og kunder, og du har en positiv indstilling til
nye udfordringer. Du er imødekommende og sætter en ære i at løse dine opgaver til tiden og med
kvalitet, ligesom det er vigtigt, at du kan formidle faglig viden og kommunikere klart og empatisk med
udgangspunkt i modtagerens viden og behov.
akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der
afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en
arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du
skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige tjenestested er Vordingborg.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef for Hjemmeværnskommandoens Økonomiafdeling i Forsvarsministeriet, Martin Dahl på tlf. 2222 0129.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Frandsen ved
Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 3266 5736.
Ansøgningsfristen er 20. maj 2024
Samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte
relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det
omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge
stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.