Efterretningsofficer ved Efterretningssektionen, Landsdelsregion Øst (genopslag)
Regionsstaben er organiseret i Operationsstøttesektionen (G1/4/8), Efterretnings- og sikkerhedssektionen (G2), Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/7) og Kommunikations- og rekrutteringssektionen (G9).
Efterretningssektionens opgaver består i kontinuerligt at være i besiddelse af et opdateret efterretningsbillede med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for planlægning og føring af operative indsættelser, herunder udveksling af efterretninger op, til siden og ned, samt til andre relevante myndigheder. Sektionen gennemfører sideløbende E-uddannelse af fastansatte, personel af reserven, samt frivillige efterretningsofficerer – og befalingsmænd inden for E-søjlen i regionsstaben samt fra underlagte distrikter og underafdelinger
Da vi anser hjemmeværnsdistrikternes patruljedelinger som et vigtigt indhentningsmiddel, er G2 ansvarlig for ledelse og udvikling af patruljetjenesten ved regionen. En mindre del af dit virke vil derfor være, at være ansvarlig for direktivgivning og koordination af aktiviteter på tværs patruljedelingerne.
Samlet set stiller tjenesten krav til dig om fleksibel tjeneste, hvor du ud over den daglige tjeneste også skal forvente deltagelse i aktiviteter på hverdagsaftner og i weekender i størrelsesordenen omkring 10-20 dage årligt.
Der er mange muligheder for at videreuddanne dig både med henblik på funktionen som efterretningsofficer og med henblik på dit fortsatte karriereforløb.
Det forventes, at du er energisk, fleksibel, analyserende, kommunikerende og dedikeret, samt har en høj grad af selvstændighed, initiativ og ansvarsfølelse. Desuden har du god forståelse for den helhed, du indgår i, og du bidrager aktivt som teamspiller med kvalificerede input til stabens arbejder, til gavn for den samlede opgaveløsning, Og du tager ikke konstruktiv kritik nært, men ser det som et kærkomment element til din samlede udvikling som efterretningsofficer.
Du besidder en solid forståelse for den operative virksomhed, og er fortsat indstillet på at videreuddanne dig inden for Forsvaret. Du er uddannet, og har en god erfaring som efterretningsofficer – hvis ikke, skal du være indstillet på at uddanne dig inden for feltet, hvilket vil kunne medføre, at du de første år skal lægge en del kursus- og uddannelsesdage.
Du har gyldigt kørekort til kategori B, og er uddannet og fortrolig med WorkZone og DeMars.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Niels Pedersen på mail: LRGNE-CHG2@mil.dk eller stillingens nuværende indehaver kaptajn Silas L.M-Larsen: 7221 7256.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er 9. juni 2024, og ansættelsessamtaler forventes gennemført frem til 21. juni 2024. Stillingen er til besættelse 01. september 2024.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
"LANDSDELSREGION ØST - Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen.
Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerneopgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9) og Logistiksektionen (G1/4/8)."